Tag familien med ud i naturen ved Haraldsted sø 13. sept. 2020

21. august 2020 Slået fra Af Jan Christensen

Ringsted Kajakklub (RIKA) inviterer til Stand Up Paddling og kajak på Haraldsted sø på Naturens Dag.

Naturen holder åbent hus med en masse spændende oplevelser søndag den 13. september. Her er det nemlig Naturens Dag, og over hele landet er der naturaktiviteter for dig og din familie.

– Vi vil gerne vise børn og deres familier naturens mange muligheder.  Vi glæder os til dagen og håber rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at få fælles oplevelser i naturen, siger formand i Ringsted Kajakklub, Jan Christensen.

– Naturen er noget, vi har tilfælles og som binder os sammen. På Naturens Dag ved Haraldsted sø vil vi gerne vise jer, hvor mange muligheder der er i naturen omkring os, og vi sætter fokus på søens mange muligheder for friluftsliv, siger Jan Christensen.

Vil man prøve kajakker eller Stand Up Paddling på Naturens Dag i Ringsted Kajakklub skal man blot tilmelde sig og booke tid på forhånd via www.ringstedkajakklub.dk eller her.

Man skal være fyldt 10 år og have gode svømmefærdigheder for at kunne deltage i aktiviteterne på Haraldsted sø. Mødestedet er de nye bygninger ved dæmningen.

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er IMG_8828-1020x680.jpg
Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er IMG_9510-1020x680.jpg