Tobias Hyttel blev dansk mester i toerkajak over 200 meter

De stolte danske mestre Magnus og Tobias! Foto: Jan Christensen.

Ringsteds Tobias Hyttel blev i dag dansk mester i  toerkajak over 200 meter i U12-klassen sammen med makkeren Magnus Sibbersen fra Hvidovre Kajakklub. De to drenge overraskede alle og roede fra konkurrenterne i finalen. Sejren blev hevet hjem med 3 sekunders forspring ned til næste båd.

Allerede i fredagens indledende heat viste parret gode takter med næstbedste tid, men i finalen fik den ekstra skrue, og gårsdagens tid blev forbedret med næsten 2 sekunder.

–  Og vi skal da helt sikkert også ro sammen næste år, lød det efter løbet fra de glade vindere. Og den beslutning kan man jo sagtens forstå!

Ringsted Kajakklub ønsker Magnus og Tobias et stort tillykke med den fantastiske præstation og det danske mesterskab. Flot roet drenge!

Se resultatlisten her.