Mølleåens Blå Bånd rundede sæsonen af

Det blev til en hyggelig afslutning på sæsonen, da Mølleåens Blå Bånd blev afviklet i weekenden i Lyngby.

Daniel Kildedal vandt juniorklassen over 14 km i turkajak, mens Anne-Birte Hansen blev nr. 5 i trim klassen over 8 km. Også i toerkajak med Hans-Erik Hyttel og Tobias Hyttel blev det til en 5. plads i seniorklassen. Flot klaret af Tobias der ror U12.

Der var iøvrigt en strid sidevind og bølger på Furesøen, som alle deltagere fra Farum Marina og Vejle sø måtte kæmpe med. Også Gert Lidsmoes måtte kæmpe en del med bølgerne, men han gav ikke op og kom flot i mål som nr. 17 i trimklassen.

Se alle resultaterne her.