Dansk Kano og Kajak Forbund bakker op om Ringsted Kajakklub

23. november 2012 Slået fra Af Jan Christensen

Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) har gennemgået sejladsreglerne og vandløbsregulativerne for Haraldsted søerne og har fremsendt deres forslag til ændringer til Ringsted Kommune.

DKF mener bl.a., at det er mere fremtidssikkert for udøvelsen af aktiviteterne i Ringsted ikke at begrænse det til en enkelt klub. Dette bl.a. set ud fra det syn, at der kan blive lukket for aktiviteter af en slags på søerne, hvis der sker ændringer så som ændrede vedtægter, nedlæggelse eller ændring af aktiviteter.

Den foreslåede ændring vil også ifølge Dansk Kano og Kajak Forund sikre, at der er mulighed for at stifte flere klubber ved en øget efterspørgsel for aktiviteterne.

Ringsted Kajakklub glæder sig over at have Dansk Kano og Kajak Forbunds fulde støtte til etableringen af vores nye klub og sejladsen på Haraldsted sø.

Læs Dansk Kano og Kajak Forbunds ønsker til den fremtidige brug af Haraldsted sø her.

Københavns Energi har desuden også givet deres tilladelse til, at Ringsted Kajakklub kan benytte Haraldsted sø.