Åbent hus i Ringsted Kajakklub 5/9 & 9/9 2022 – Naturens Dag

30. august 2022 Slået fra Af Jan Christensen

Ringsted Kajakklub (RIKA) inviterer til Stand Up Paddling og kajak på Haraldsted sø på Naturens Dag.

Naturen holder åbent hus ved Haraldsted sø med en masse spændende oplevelser mandag d. 5. september kl. 18 og fredag d. 9. september 2022 Her er det nemlig Naturens Uge, og over hele landet er der naturaktiviteter for dig og din familie.

– Vi vil gerne vise børn og deres familier naturens mange muligheder.  Vi glæder os til dagen og håber rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at få fælles oplevelser i naturen, siger formand i Ringsted Kajakklub, Jan Christensen.

– Naturen er noget, vi har tilfælles og som binder os sammen. På Naturens Dag ved Haraldsted sø vil vi gerne vise jer, hvor mange muligheder der er i naturen omkring os, og vi sætter fokus på søens mange muligheder for friluftsliv, siger Jan Christensen.

Vil man prøve kajakker på Naturens Dag i Ringsted Kajakklub skal man blot tilmelde sig og booke tid på forhånd [her]

Man skal være fyldt 12 år og have gode svømmefærdigheder for at kunne deltage i aktiviteterne på Haraldsted sø. Mødestedet er de nye sorte bygninger ved dæmningen, Ejlstrupvej 164.

Husk: Almindeligt sportstøj (omklædt hjemmefra), skiftetøj og en brillesnor, hvis du bruger briller.